Onp2 tegn

’ ‘ ‹ › Ÿ « » ‘ ’ “ ” € ◃ ƒ š ¬ ° ª ⸌ ⸍ § Ž § º ¹ ² ³ ® ‡ ˆ ‰ Š ¦ ˜ ¯ Ï Ë ¨ ¸ ß â  ¼ ½ ð Ð ì Ì È Ê î Î ¥ Ñ ñ û Û © × þ Þ ã Ã Ù Ô œ Œ õ Õ ò Ò ù ¿ À ¾ µ ᴅ ž ± ¡ ¢ ´ ¤ ç Ç ß ‖ ÷ „ … — · † • ¶

ONP: Dictionary of Old Norse Prose

Info

Words with legal usages

lemmadeflmnl
3á præp. [1012]I. 10) 3%10) (jur.) (påhvilende ɔ:) knyttet til // (jur.) (dependent) on
3á præp. [1012]I. 11) 3%11) (jur.) (under omtale af ret til kompensation i forb. m. forurettelse) for // (jur.) (in conn. with right to compensation for injustice/wrong) with respect to, for
3á præp. [1012]II. 5) IV%07) (jur.) imod // (jur.) against
2afl sb. n. [171]9) (jur.) gyldighed // (jur.) validity→ LMNL: afl
aftrfǿrsla sb. f. [3](jur.) tilbageførsel // (jur.) restitution→ LMNL: aftrfǿrsla
áganga sb. f. [22]2) [á e-n] [um e-t] (jur.) krav, indsigelse // (jur.) claim, objection
atburðr sb. m. [173]7) (jur.) tilfælde, punkt // (jur.) case, condition, instance
atfara(r)dómr sb. m. [4](jur.) udpantningsdom, dom der tillader sagsøger at foretage udpantning i skyldners bo // (jur.) order of distraint, judgement that permits the plaintiff to exercise distraint on a debtor’s property
atferð sb. f. [137]6) (jur.) udpantningsforretning, retsligt tilladt angreb på skyldners gods (cf. Kock 1905 [ANF 21]) // (jur.) execution of order of distraint, legal seizure of a debtor’s property → LMNL: atferð
atfǫr sb. f. [68]2) (jur.) udpantningsforretning, retsligt tilladt angreb på skyldners gods (cf. Gering 1897 [ANF 13]) // (jur.) execution of order of distraint, legal seizure of a debtor’s property→ LMNL: atfǫr
atgangr sb. m. [42]4) (jur.) adkomst, ret til at rejse krav // (jur.) entitlement, right to make a claim ● eiga atgang [at e-u / til e-s] [at e-m] [um e-t]
atkall sb. n. [17]2) [á e-t] (jur.) krav // (jur.) claim
3bera vb. [2740]B. fram: bera fram 10) [e-t] (jur.) fremlægge, fremføre // (jur.) present
3bera vb. [2740]G. á: berask á 6) [e-m] (jur.) rettes mod (ngn) // (jur.) be directed against (sby)
binda vb. [556]F. bindask 3) [af e-u] (jur.) bindes (af ngt) // (jur.) be bound (by sth.)→ LMNL: binda
1bjarga vb. [140]A. 3) [e-m/e-u] (jur.) hjælpe, redde (ngn/sag) // (jur.) save (sby, a case), salvage (a suit)
1bjarga vb. [140]D. bjargask 3) [við e-t] (jur.) blive hjulpet/reddet (vha. ngt) // (jur.) be cleared (with the help of sth.)
2bjarga vb. [7]A. 3) [e-u] (jur.) ordne (sag) // (jur.) put (a case) to rights
bókmál sb. n. [30]7) (jur.) ● at bókmáli efter kanonisk ret // according to canon law
bregða vb. [812]A. 19) [e-u] [við e-n] (jur.) skubbe/rykke (sag) (i forh. til ɔ: fra ngn) // (jur.) divert (a case) (from sby)→ LMNL: bregða
bregða vb. [812]E. bregðask 2) [um e-t] (jur.) brydes (om ngt) // (jur.) contend/wrestle (about sth.), disagree (with one another)→ LMNL: bregða
bregða vb. [812]F. við: bregðask við 1) [!] [e-u / um e-t] (jur.) brydes (om ngt), beskylde hinanden (for ngt) // (jur.) wrestle (about sth.), contend with each other, accuse each other (of sth.)→ LMNL: bregða
2búa vb. [1555]A. 8) [e-t] [á hendr e-m] [um e-t/e-n] [til e-s] [til e-s] (jur.) forberede (sag) (mod ngn) (med påstand om ngt, med påstand om ngn) (for ting/forsamling) (med henblik på ngt) // (jur.) prepare (a case) (against sby) (with a charge of sth., with a charge against sby) (for a thing/assembly) (with a view to sth.)→ LMNL: búa
bǽja sb. f. [3](pl. bǽjur) lænker // (pl.) fetters
1deila sb. f. [53]2) (spec. jur.) tvist, sag // (spec. jur.) dispute, lawsuit
2deila vb. [160]B. af: deila af 2) [e-m] [e-t] (jur.) afkræve, fratage // (jur.) claim, confiscate→ LMNL: deila
deild sb. f. [65]6) (spec. jur.) proces, rettergang // (spec. jur.) legal proceedings, legal action ● leggja í deild [e-t] bringe (sag) for retten // bring (a case) to court
dikta vb. [109]A. 5) [e-t] [e-m / um e-n] (jur.) pålægge, dømme til // (jur.) impose, prescribe
dikta vb. [109]A. 4) [e-t] [e-m / upp á e-n/e-t] (jur.) koncipere, affatte, afgive/afsige (dom) // (jur.) formulate, draw upp, pass (judgement)
dylgja sb. f. [15][með e-jum / millum/í milli e-rra/e-ra] (pl. dylgjur) fjendskab, stridighed, konflikt, spænding // (pl.) enmity, conflict, tension
dǿma vb. [429]A. 6) [e-t] [í e-t] [fyrir e-n] [millum e-rra] [eftir e-u] (jur.) fastsætte (størrelse af ngt) // (jur.) assess/adjudge (the size of sth.)
2eiga vb. [1387]A. 32) [e-t] (jur.) have ret til (at føre proces), have ansvar for (proces el. del af proces), være den hvem (ngt) påhviler, føre (sag) // (jur.) have the right to (prosecute a case), be responsible for (a lawsuit or part of a suit), be the person with whom (sth./a case) lies, prosecute (a case)
fasti sb. m. [2](jur.) vitterlighedsvidne (til køb/handel)
felling sb. f. [9]1) (jur.) slåen omkuld, overfald→ LMNL: felling
festing sb. f. [57]3) [e-s] (jur.) nedlæggelse af forbud, påbud (cf. lǫgfesta vb., lǫgfesting sb. f.) // (jur.) ban, injunction→ LMNL: festing
1fylgja sb. f. [42]5) (pl. fylgjur) (of destiny cf. Turville-Petre 1937 [SB 12] 124-126)→ LMNL: fylgja
fyrnd sb. f. [45]4) (soc. & jur.) gammel sædvane, hævd
fyrnd sb. f. [45]3) (jur.) forældelse
fyrnska sb. f. [55]4) (soc. & jur.) gammel sædvane, hævd→ LMNL: fyrnska
fyrnska sb. f. [55]3) (jur.) forældelse→ LMNL: fyrnska
hefð sb. f. [37]2) (jur.) hævd, faktisk rådighed (over ngt), brugsret, en gennem længere tid erhvervet ret (til ngt) ● forn hefð
hefð sb. f. [37]2) (jur.) hævd, faktisk rådighed (over ngt), brugsret, en gennem længere tid erhvervet ret (til ngt)
hefð sb. f. [37]2) (jur.) hævd, faktisk rådighed (over ngt), brugsret, en gennem længere tid erhvervet ret (til ngt) ● vera í (fullri/...) hefð [e-s]
hefð sb. f. [37]2) (jur.) hævd, faktisk rådighed (over ngt), brugsret, en gennem længere tid erhvervet ret (til ngt) ● gera hefð
heimili sb. n. [80]I. 2) (jur.) (om fredhelligt tilholdssted for landsforvist)→ LMNL: heimili
heimill adj. [145]1) [e-m] (jur.) hjemlet, lovlig, retmæssig, retsgyldig
herað sb. n. [255]I. 2) (jur.) område (i Island og Norge) forbundet i tingfællesskab, ‘hreppr’, ‘fjórðungr’, herred→ LMNL: herað
hreppr sb. m. [41](jur.) (især i Island) retslig-administrativ geogr. enhed (bestående af mindst 20 bemidlede bønder til varetagelse af sociale foreteelser som fattigforsorg og indbyrdes forsikring ved skader), landkommune, bygd (cf. fjórðungr sb. m., herað sb. n.)→ LMNL: hreppr
hruðning sb. f. [12]1) [til e-s] [um e-n/e-t] [við e-n] (jur.) forkastelse af en af modparten valgt domsmand fra dommerpanel (cf. dómr sb. m. def. 9: ryðja/... ór dómi)
hruðningr sb. m. [1][um e-n] (jur.) forkastelse af en af modparten valgt domsmand fra dommerpanel
húð sb. f. [106]I. 2) (jur.) (hud som mål for afstraffelse, hudstrygning, etc.) ● berja húð [af e-m] → LMNL: húð
húð sb. f. [106]I. 2) (jur.) (hud som mål for afstraffelse, hudstrygning, etc.) ● leysa húð sína → LMNL: húð
húð sb. f. [106]I. 2) (jur.) (hud som mål for afstraffelse, hudstrygning, etc.) ● láta/... húð (sína) → LMNL: húð
húð sb. f. [106]I. 2) (jur.) (hud som mål for afstraffelse, hudstrygning, etc.) ● fyrirgera húð sinni → LMNL: húð
húð sb. f. [106]I. 2) (jur.) (hud som mål for afstraffelse, hudstrygning, etc.) ● kaupa húð → LMNL: húð
húð sb. f. [106]I. 2) (jur.) (hud som mål for afstraffelse, hudstrygning, etc.)→ LMNL: húð
hvelja sb. f. [1](pl. hveljur) hvalhud
hǫnd sb. f. [1846]I. 2) ● leggja hǫnd á [e-t] (ved edsaflæggelse)→ LMNL: hǫnd
jǫfnuðr sb. m. [81]4) (jur.) pålagt lige andel (af skat/fællesudgift)→ LMNL: jǫfnuðr
kennandi sb. m. [34]1) (jur.) (pl. kennendr) den som genkender/identificerer ngt, vidne, fordringshaver // (jur.) (pl. kennendr) the one who recognizes/identifies sth, witness→ LMNL: kennandi
klausa sb. f. [30]3) (jur.) paragraf, lovstykke
kross sb. m. [215]I. 3) (jur.) (om kors anvendt i kirkelige/verdslige anliggender)→ LMNL: kross
kvaða sb. f. [12](jur.) fremsættelse af retskrav, stævning→ LMNL: kvaða
kvǫð sb. f. [24]2) (jur.) gældskrav, påstand om gæld (fremsat i skyldners hjem i nærvær af nævningejury)
lýsing sb. f. [102]I. 5) [á ■] (jur.) bekendtgørelse, kundgørelse, erklæring→ LMNL: lýsing
lýsing sb. f. [102]I. 6) [á e-u / fyrir e-t] (jur.) (om lysning til ægteskab)→ LMNL: lýsing
meiri adj. compar. [287]2) (jur.) grov, mere alvorlig, større/størst
myndugr adj. [13]2) (jur.) lovlig, gyldig
mǽtr adj. [54]5) (jur.) gyldig→ LMNL: mǽtr
1nefna sb. f. [3][um/of e-t] (jur.) udnævnelse (af domsmænd og vidner)
níðingr sb. m. [72]I. 3) (jur.) (om fredløs/retsløs person, cf. Hertzb)→ LMNL: níðingr
adv. [684]I. A. nú 6) (jur.) (i lovtekster, ved emneskift (cf. Hertzb))
adv. [684]I. C. 2) (jur.)
nýtr adj. [71]4) (jur.) gyldig→ LMNL: nýtr
óðal sb. n. [132]I. 3) (jur.) (spec. Norge) (om jordejendomsret/jordejendom knyttet til slægten) odel, odelsret, odelsjord, odelsgods
rangr adj. [137]I. 4) (jur.) ulovlig, uberettiget (til ngt), ulegitimeret, uautoriseret→ LMNL: rangt
refja sb. f. [3]1) (pl. refjur) rænker, rævestreger
3réttr adj. [531]I. 9) [at e-m] (jur.) (i overensstemmelse med lovmæssige rettigheder/bestemmelser) lovlig, retmæssig, lovformelig, gyldig→ LMNL: rétt
3réttr adj. [531]I. 8) [til ■] [at e-u] (jur.) berettiget (til ngt), kvalificeret, autoriseret→ LMNL: rétt
rof sb. n. [19]2) [e-s] (jur.) brud (på kontrakt), misligholdelse/tilbagetrækning (af dom, afgørelse, ol.)→ LMNL: rof
ruðning sb. f. [18]1) [til e-s] [við e-n] (jur.) (ret til) forkastelse af en af modparten valgt domsmand fra dommerpanel (cf. dómr sb. m. def. 9: ryðja/... ór dómi)→ LMNL: ruðning
ryðjandi sb. m. [1](jur.) person der kommer med indvendinger i retten
rǿkð sb. f. [40]I. 4) [á ■(e-rri)] (jur.) (om varetagelse af en kvindes juridiske og personlige tarv, cf. Hertzb) forpligtelse, ansvar
1saga sb. f. [462]I. 2) (jur.) sagsfremstilling, redegørelse // (jur.) claim, statement→ LMNL: saga
1saga sb. f. [462]I. 3) (jur.) (om anklage) // (of an accusation / indictment) ● segja sǫgu [á hǫnd/hendr e-m] → LMNL: saga
sekð sb. f. [123]3) (jur.) fordring, tilgodehavende // claim, credit→ LMNL: sekð
2síð adv. [214]I. 2) (jur.) (vedr. frist)
1skefja sb. f. [1](pl. skefjur) hård medfart
skerja sb. f. [1](pl. skerjur) skær, klipperev
skifti sb. n. [135]I. 2) [á e-m/e-u / um e-t] [við e-n / (á) millum e-rra] (jur.) skifte, deling, fordeling, del
2slǿgja sb. f. [6](pl. slǿgjur) nyslået græs, (ret til) græs på uslået mark
sonr sb. m. [404]I. 3) (jur.) arving med samme rettigheder/forpligtelser som en søn
stefni sb. n. [2]1) mødeindkaldelse
svar sb. n. [85]2) (jur.) forsvar, indsigelse→ LMNL: svar
2sǽti sb. n. [134]I. 4) (jur.) rettsstilling, rettighed
sǿkjandi sb. m. [21][e-s] (jur.) sagsøger→ LMNL: sǿkjandi
tíund sb. f. [104]2) [ór e-u] (jur.) (tiendedel af ens samlede formue, som ngn må donere uden arvingernes samtykke ɔ:) hovedtiende
tíund sb. f. [104]1) [af e-u] (jur.) tiende
trefja sb. f. [2](pl. trefjur) trevler, laser
tuttan sb. f. [2]2) (jur.) trækken/rusken i håret, hårgreb (cf. ODS Haargreb)→ LMNL: tuttan
vargr sb. m. [113]I. 6) (jur.) (om fredløs person)→ LMNL: vargr
veðjun sb. f. [26]2) (jur.) (ved appel) gensidig sikkerhedsstillelse/indsats (mellem parters domsmænd), cf. Hertzb→ LMNL: veðjan
verjandi sb. m. [18]1) (jur.) (den der skal forsvares i en retssag ɔ:) sagsøgte/indstævnede→ LMNL: verjandi
verk sb. n. [257]I. 3) (jur.) arbejdsfortjeneste→ LMNL: verk
vernd sb. f. [83]I. 3) [fyrir e-m] (jur.) forsvar, retslig forpligtelse/beskyttelse
vígr adj. [61]3) [á e-t / í gegn e-u] (oftest jur.) med ret til at dræbe (pga. ngt)→ LMNL: vígr
viljugr adj. [38]3) (jur.) forsætlig ● viljugri hendi
vǫrn sb. f. [103]4) (jur.) indsigelse, forsvarsprocedure, forsvar (i retssag)→ LMNL: vǫrn
þak sb. n. [20]2) (jur.) tillæg (til mandebod)
1þrjótr sb. m. [19]1) (jur.) delinkvent, lovbryder
þveiti sb. n. [15]2) (jur.) (om tillæg til mandebod)
ǫfund sb. f. [86]I. 3) (jur.) fysisk overlast, krænkelse
Contact:
Dictionary of Old Norse Prose
onp@hum.ku.dk