Københavns Universitet

ONP: Dictionary of Old Norse Prose

Word

beru·firðingr sb. m. [; -ar]

person af slægt opkaldt efter Berufjǫrðr ‖ person of the Berufjǫrðr-kin

cf. simplex -firðingr (0)

Forms: Berufirdingar (1);

Gloss.: Fr4 pl.; NO pl.

Genre. (expected): historical works: 1 (0);