Københavns Universitet

ONP: Dictionary of Old Norse Prose

Word

torfa sb. f. [-u; -ur]

(ambig. exx. redig. under torf sb. n.)

I.

1) (coll.) græstørv, grønsvær, græsbevokset jordstykke
 ● grǿn torfa
 ● rísta torfu [með e-u]
2) et stykke afskåret græstørv/tørv
3) (om sandhedsprøve/fostbroderskab)
 ● rísta torfu [ór e-u]
4) tørvebanke, tørveområde, grønsværslette
5) isse med hår, skalp

II. (cogn.)

III. (propr. topogr.)

Forms: torfu (8); torfa (5); torvo (3); torfur (2); torfva (1); torua (1); torfv (1); tórfunne (1); torva (1); torfua (1); torfvv (1);

Compounds: jarðar- (1), lé- (3), mel- (1), pál- (1), reiðings- (1), reisi- (1), sand- (3), vallar- (1)

Gloss.: EJ (cf. corr.); ClV ¹torfa, ²Torfa; Fr; Hertzb; Bin; deVr (torfa); Fr4; NO; ÁBlM (torf)

Literature: Hörður Ágústsson 1974 [KLNM 18] 526; Kopperstad 1935 [MM 1935] 115; Magnús Stefánsson 2000 96

Genre. (expected): legal works: 9 (2); family sagas: 7 (3); religious works: 4 (7); charters: 3 (2); romances: 1 (3); contemporary sagas: 1 (2);

Simonetta Battista — August 2014