Københavns Universitet

ONP: Dictionary of Old Norse Prose

Word

belg·rún sb. f. [; -ar]

“bælgrune”, lønrune af form som en lodret stav med et vist antal bælge/buer på hver side ‖ cryptic (ciphered) rune in the form of a vertical with a certain number of pockets/bows on either side

cf. simplex rún (49)

Forms: belgrunar (1);

Literature: Finnur Jónsson 1910 [ANOH 1910] 306; Liestøl 1966 [KLNM 11] 146-148

Genre. (expected): learned works: 1 (0);