Københavns Universitet

ONP: Dictionary of Old Norse Prose

Word

beitar·teigr sb. m. [; -ar]

(cf. beititeigr sb. m., beituteigr sb. m.)

jordstykke lagt ud til græsning, græsgang ‖ piece of land used for grazing, pasture

cf. simplex teigr (51)

Forms: beitar teíga (1);

Genre. (expected): charters: 1 (0);