Københavns Universitet

ONP: Dictionary of Old Norse Prose

Word

kall sb. n.

1) [um e-t] råb, udråb, klageråb, kalden, (højtidelig og højlydt) udbasunering
 ● hátíðligt kall
 ● nema kall [(í) milli e-rra]
 ● óp ok kall
2) anråbelse, påkaldelse (i bøn)
3) opfordring, tilskyndelse, krav
4) benævnelse, tilnavn
 ● at kalli

Forms: kall (38); kalli (16); kalle (8); call (3); kalled (2); calli (2); Kall (2); kallit (2); kalleno (1); kꜳll (1); kallið (1); ÷÷÷call (1); (1); kallet (1);

Compounds: aftr- (9), á- (87), at- (17), bǿn·á- (1), djǫfla·á- (1), eignar·á- (1), fjár·til- (1), frá- (1), goð·orðs·til- (1), saman- (1), sam- (1), skǿða- (1), synða- (1), til- (45), undan- (3)

Gloss.: EJ; ClV; Fr; Hertzb -kall; Rím; LP; AH; deVr; Fr4; NO; ÁBlM (kalla vb.); Bl

Genre. (expected): religious works: 34 (20); historical works: 22 (13); legendary sagas: 7 (3); contemporary sagas: 6 (5); family sagas: 5 (9); learned works: 2 (2); romances: 2 (8); unclassified: 1 (0);

Eva Rode — Marts 2012