Københavns Universitet

ONP: Dictionary of Old Norse Prose

Word

ein·vist sb. f. [-ar; -ir]

A.

(item pl. einvistir) det at være alene, ensomhed, isoleret tilværelse, eneboerliv ‖ (item pl.) solitude, isolation, life of a hermit

B. einvistum (dat. pl. = adv.)

i ensomhed, isoleret ‖ in solitude, in isolation

cf. simplex vist (228)

Forms: einvist (2); eínuistir (2); einuistir (1); einvist (1); einvistum (1); einuistꜳ̋ (1); einvistum (1); einvistar (1); einvister (1); einvistir (1);

Gloss.: EJ; ClV; ClVSuppl; Suppl2; Fr; NO; Bl

Genre. (expected): religious works: 10 (3); charters: 1 (1); contemporary sagas: 1 (1);