Københavns Universitet

ONP: Dictionary of Old Norse Prose

Citation

bót sb. f.DN VIII (*[1339]›apogrˣ) 13516

ONP Reader

AM dipl norv apogr XVIIˣ (c1700)“Diplomatarium Norvegicum”

(Unger & Huitfeldt-Kaas 1874 [DN 8], 135)

6) [e-rs/e-s / fyrir e-n/e-t] [á e-u] (oftest pl. bǿtr) bod, mandebod, erstatning (for begået forbrydelse), bøde ‖ (usually pl.) wergild, compensation (for an offence), penalty, atonement (payment), fine

so at born ok vmaghar sem eftir ero hins framfarna meghi botom na eftir godra manna vmdœme

135

Biskop Haakon anholder hos Kong Magnus om Benaadning for en Mand, der
har dræbt en anden af Vanvare, og som Gunnar (Hvit?) har fanget, da
han allerede var paa Pilegrimsreise til Rom for at gjöre Bod for sin Synd.

Efter Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 141-42.)

122.
15 Novbr. [1339.]
Bergen.

Ad dominum regem.

Yðr sem ver truum mon Gunnar hafua skrifwat vm mann
þann, er hann hefir fanghat, sem ofirirsyniu vard manne aat skada, var
hann tekin or kuggenom, so sem a vegh farande til hins hæilagha Peters,
med fullum vilia sinar syndir at bœta. seer ok hinum sem hann aftok
naaðr af gudi at þiggia, hefir min fru bedit firir honom vid Gunnar.
ok framleidis bad mik yðr biðia. ok ver bidium af hennar veghna ok
vaarre firir guðs skylld ok postolanna firir saalo fodur ydars ok an-
narra forfædra ok naongha. at þer af ydarre miskunn vyrdugizst honom
lijf ok landzvist at gefwa, so at born ok vmaghar sem eftir ero hins
framfarna. meghi botom na eftir godra manna vmdœme ellighar hafwa
þau þa hugganar laus bæde fodur ok godz mist, æi minnir os, at ver
hafwem oft bedet vm þuilijk maal, en nu bidium ver af hiarta. yðr til
hæiðers ok salobotar at hann meghi. j þessare sinni naud. yðra naada
ok godra manna bœnastadar niotande verda. Gœymi yðr gud ok vard-
ueiti med sinni miskun ok alla yðr væl viliande bæde til lijfs ok salo.
Skrifwat j. Biorgwin xvij.o kal. Decembris anno domini quo supra.


Biskop Haakon takker Hr. Erling Vidkunnssön for sidste Brev, beklager, at
han ikke kunde træffe ham i Tunsberg, da han paa Grund af Aarstiden
maatte skynde sig hjem, omtaler et Rygte om Hertugindens Reise til
Throndhjem samt beder om Underretning, om hvad der forefaldt ved
hans Samtale med hende i Tunsberg 18 Novbr.

Efter Apogr. Arn. Magn. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 142-43.)

123.
15 Decbr. 1339.
Bergen.

Ad dominum Erlingum Vidkunni.

Gud þakke yðr allan goduilia. ok kærleika iamflegha os teðan.
namfnlegha firir fagert bref. er ver fenghom nest af yðr med swæini
ydrum Æindrida. Forozst þo fast vm okkrer hughir þar ver vndir-
stoðom. at yðr mislijkaðe. nokot so. at ver komom æighi. til Tuns-
bergs aat sinni. en os þotte haulfw betr raaðet, er hæim komom in
festo Mathei. hellðr en ver hefdim vetrlæger vordet j. hwerri homfn.

Contact:
Dictionary of Old Norse Prose
onp@hum.ku.dk