Københavns Universitet

ONP: Dictionary of Old Norse Prose

Citation

heilagr adj.Eluc238XVIII(1989) 11313

ONP Reader

AM 238 XVIII fol (c1500-1550) 1r-3v“Elucidarius”

(Firchow & Grimstad 1989 [Rit 36], ⸢111-126, 134-146 (111-125: nederste el. eneste tekst, 126: øverste tekst, 134-146: nederste tekst))

3) [e-s] (som er udvalgt af el. har viet sit liv til gud)
 ● heilagr maðr, heilǫg kona/mǽr helgen, person der har helliget gud sit liv

þeir ero svo ræker fyrer gvdi og helgvm monnvm hans. sem sa er son hefer vegit fẏrer manni

~ lat. Deo vel sanctis - 11331

citation slip