Københavns Universitet

ONP: Dictionary of Old Norse Prose

Citation

flytja vb.DN VII (*1341›apogrˣ) 19230

ONP Reader

AM dipl norv apogr XVˣ (& DonVar 1 Barth E folˣ (c1700 & c1675-1700) 725-726) — “Diplomatarium Norvegicum”

(Unger & Huitfeldt-Kaas 1869 [DN 7], 192-193)

[af e-u/e-m / frá e-u] [á e-t / ay e-m / í e-t / til e-s/e-rs / undir e-t] [á e-u / í e-u] [með e-u/e-m / við e-t] [e-m]

skulum ver þo sem ver fyrmæir yder skrifuaðom allan hugh a læggia at vaar færd mætte sem skiotazst oc bæzst til ydar flytazst

192

Bergensis, se ipsum et quicquid poterit reverentie et honoris. Pater-
nitati vestre tenore presentium innotescat, quod nos honorabiles viros,
dominos Johannem Arnonis et Hauardum Johannis, canonicos nostros,
exhibitores presencium, ad paternitatis vestre reverentiam nostro no-
mine destinantes, eisdem committimus vicem nostram, quo ad presens
sedem metropoliticam visitandi, nec non et recipiendi a circumspec-
tionis vestre reverentia, salubria monita et mandata, que eisdem quo
ad presens duxeritis committenda. Scriptum Bergis, xiiij. kal. Sep-
tembris, anno domini m.o ccc.o xl.o primo.


Biskop Haakon undskylder sig hos Erkebiskop (Paal), fordi han paa Grund
af forskjellige Omstændigheder neppe vil kunne komme til Conciliet den
fastsatte Dag; han sender imidlertid Chorsbrödrene Jon Arnessön og
Haavard Jonssön som sine Fuldmægtige og skal saavidt muligt fremskynde
sit Komme.

Eft. Apogr. Arn. Magn., jfr. m. Afskr. i Barthol. IV (E) S. 725-26. (Trykt i Saml.
t. d. n. Folks Spr. og Hist. V. S. 164-65).

190.
20 August 1341.
Bergen.

Ad dominum archiepiscopum.

Saker þess. at ver giorla vndirstondum ok fulkomligha fiinnum.
at timin þrœnger oss myklu mæir en vaar þorf. æder vili være til. a
ydarn fund at koma j þæim anæmfðom deghi. sem þeer hafuer boðitt,
þa þorðom ver huarke ne megha þottomzst annat. en oss til þuilikrar
afsakanar sem yður naðorlægh mildi verdugazst med oss at vyrda vttan
til ydar sænda vaara koorsbrœðer sira Jon Arnason oc sira Hauard
Jonsson j fullu vaaro vmboðe til mæirrar varyghdar ok vrughlæika. at
oss mætte þat æighi til vuilia æder vlydni vændazst er sialfer vinaatto-
leghlæikren kuið(i)ar oss ok næittar. vttan sialfuer gud vili med oss
vuerdughan beter gort hafua en braðsyn likænde se til aat sua bunu.
skulum ver þo sem ver fyrmæir yder skrifuaðom allan hugh a læggia
at vaar færd mætte sem skiotazst oc bæzst til ydar flytazst, biðium ver
þui af ollu hiarta. at þer taker þessom varom ærenðom beter ok naðo-
leghare en ver se(m) verdughir æinkanligha sakir tustlæika timans. vetrar-
grimdar ok langhnettess med þæim odrum haaska. er sliku kann fylghia.
vttan beter vili falla. latande oss j þesso ok ollu odru frammarre nio-
tande værda þæss kærlæika sæm þer hafer til hinnar hæiloghu Sunnifw
ok hæilaghrar Biorghwinar kirkiu. en nokorar vaarrar tilgærdar æder
skyldu. yder ok ydra steet hæilaghre kirkiu til hæiðers gœymi sa ok