Københavns Universitet

ONP: Dictionary of Old Norse Prose

Citation

áminning sb. f.DN VII (*1324›DonVar 1ˣ) 1207

ONP Reader

DonVar 1 Barth E folˣ (c1675-1700) 83-85“Diplomatarium Norvegicum”

(Unger & Huitfeldt-Kaas 1869 [DN 7], 121-122)

1) det at erindre (ngn) om (ngt), det at huske på (ngt), erindring ‖ reminding (sby) about (sth.), reminder, recollection of (sth.), remembrance, memory
 ● sǽllar/... áminningar (om afdød) “salig/... ihukommelse” ‖ (of a deceased person) of blessed/... memory

Eiriker konunger godrar aminningar

120

Jngibiorgh med gudzs miskun dotter Hakonar konunghs, hærtoghinna
i Syariki ok æreleger herra Eilifer med gudzs miskun, erkibiskup i Ni-
darose ok herra Ærlinger Vikunnarsun drotsete vaars herra konungsens
at skoda um vitnisburd þan er virdulegar herra Audfinner med gudzs
miskun biskop i Biorghvin tede firer rikisens rade er han sagde sik
hafva um giof þa er vaar virdulegar herra Eiriker konunger godrar
aminningar skilldi hafva geffvet Narfva biskupi i Biorghvin iordena Þo-
skar. Sættumzst ver þa saman i doom, ræiknadom ok invirdulega at
hugdum ollum þæim græinum sem oss þotte þen vitnisburd taka oc
funnum æi annat loghlegarre en hann ætte at ganga æinkanlega sakar
þess at herra Finner at Postola kirkiu var kranker ok a œfzsta alder
komen er annat vitni var, æftir þetta framfaret læidi sira Hakon kors-
broder at Kristkirkiu i Biorghvin, umbodzsmader fyrnæmfs biskups
vitni sin, herra Fin at Postola kirkiu ok Bryniolf Petersson, hiaverande
drotsetanom er so soro a bok, at þar varo þæir i hia i Bræidasto-
fvonne i konunghsgarde i Biorghvin drottensdaghen nesta æftir Sæliu-
vokudagh æftir mat er vaar hin virdulegaste herra, Eiriker konunger
godrar aminningar andadest manadagen nesta æftir. Sogdu þæir oc
soro hvaar firer sik sem æins mansz munni þo bader i sen at fyr-
næmfdr herra Æiriker konunger ominter a af nokkorom manne æfthir
þæirra vitænd gaf herra Narfva biskupi iordena Þoskar med þessom or-
dom. Ek hæfvir glæymt æins gosz vinar mins Narfva mins biskups er
mer hæfvir iamnam veret æftirlater holler oc goder, jord þa er ek
hæfvir væit honom nokkorra stund oc Þoskar hæita gef ek honom till
æignar hedan af ok gere af hvat er hann vill. Lagde ok herra Finner
æinsaman þet til æiders sins at adernæmfd jord skildi þæim at alda
odale verda er biskup Narfve gæfve hana, ok til sanz vitnisburdar sæt-
tum ver vaar insighli firer þetta bref er gort var a fyrnæmfdu are oc
dæghi sem fyr sæghir.


Hertuginde Ingebjörg Haakonsdatter, Erkebiskop Eilif og
Biskop Salomon af
Oslo tilkjende ifölge de fremskaffede Vitnesbyrd Biskop Audfinn af Ber-
gen Gaarden Thoske, som Kong Eirik (Magnussön)
skjænkede Biskop
Narve.

Efter Afskr. i Barthol. IV (E) S. 83-85. (Trykt i Saml. t. d. n. Folks Spr. og
Hist. V. 545-47).